Når du spiller Casino War, vil huset altid have lidt bedre odds end dig i forhold til at vinde. Du kan dog gøre dine odds lidt bedre, hvis du altid er parat til at påtage dig en “krig”, og hvis du og dealeren spiller med færre kortspil. Jo flere kortspil I bruger til spillet, des bedre vil husets chancer nemlig være.
Casino War er et meget nemt spil for dig at lære at spille. Faktisk er der en ret stor sandsynlighed for, at du allerede kan finde ud af at spille det. Det skyldes, at det også er kendt under et andet navn, nemlig Krig. Reglerne for de to spil er præcis de samme, pånær i Casino War spiller du om penge, det gør du ikke i Krig.
Når du spiller Casino War, starter du med at placere et bet for at komme i gang med at spille. Derudover kan du også placere et bet på, at spillet ender uafgjort. Det er frivilligt at gøre det.
Derefter får du et kort, og dealeren får et kort. Det er kun jer, der spiller mod hinanden. Du vender først dit kort, og derefter vender dealeren sit kort. Har du det højeste kort, vinder du, har du det laveste kort, taber du. Det er meget enkelt, og indtil videre er dine og dealerens odds helt ens for at vinde.
Hvis du og dealeren har et kort, der er lige højt, bliver der “krig”. Hos nogle casinoer kan du vælge at stoppe nu, vælger du at fortsætte, skal du placere endnu et bet. Derefter får I endnu et kort hver, og det højeste kort skal nu findes. Har dealeren det højeste kort, taber du, har du det højeste kort eller bliver det uafgjort, vinder du. Det kan dog være forskelligt fra casino til casino, hvor mange penge du får, alt efter om det bliver uafgjort, eller dit kort var højere.
Huset har en fordel, fordi du kan vælge ikke at gå i krig. Det er blandt andet en af måderne, hvorpå de tjener deres penge. I et spil Casino War vil husets fordel afhænge af, hvor mange spil kort I har. Hvis du vælger et spil Casino War, hvor I ikke bruger så mange kortspil, kan du gøre dine odds bedre. Ved et spil kort vil husets fordel for eksempel kun være på 2,42%, mens den ved otte kortspil vil være på 2,9%.