Casino kortspil har det til fælles, at det alle er spil, hvor du selv har mulighed for at påvirke udfaldet. Dine evner og din strategi har meget at sige i forhold til, om du vinder eller taber. Derfor er det nogle spil, der er enormt sjove for dig at spille. Jo mere du øver dig på dem, des bedre vil dine muligheder for at vinde være. Du er derfor langt fra bare underlagt, at lykkens gudinde tilsmiler dig lige præcis den dag – men du kan selvfølgelig altid være heldig at få virkelig gode kort.
I denne artikel kommer vi ind på de tre mest almindelige casino kortspil: Baccarat, Blackjack og poker. Det er nogle kortspil, der er forholdsvis lette at gå til. Blackjack og poker findes derudover i et utal af forskellige varianter. Det er med til at gøre, at du virkelig kan blive udfordret på mange forskellige måder, når du spiller. Det er dog en god idé, at du bliver god til en variant, inden du går videre til en anden. Det vil gøre det nemmere for dig at vinde – lige meget om du spiller om penge eller ej.
Blackjack er det absolut mest populære casino kortspil. Det er nok ikke underligt, da det er et spil med nogle forholdsvis simple regler, men hvor du selv som en øvet og rutineret spiller kan blive udfordret og underholdt.
I spillet gælder det om, at du skal have 21 eller komme så tæt på tallet 21 som muligt med værdien af dine kort. Du må ikke komme over 21, da du så taber spillet. Du får to kort og bestemmer selv, hvor mange yderligere kort du vil have. Es gælder for 1 og 11, billedkort og 10’ere for 10 og 2-9 for det tal, der står på kortet.
En anden grund til, at Blackjack er så populært, er nok, at du kun spiller mod dealeren. Det gør, at du ikke behøver at forholde dig til, hvordan din modspiller spiller. Dealeren skal nemlig spille efter nogle på forhånd fastlagte regler. Derfor vil du aldrig møde en dealer, der er bedre end dig – kun en, der er heldigere.
De fleste taler om poker, som om det er et enkelt spil. Men spillet er nok et af dem, der findes flest variationer af. Det skifter, hvilke der er mest populære, men lige nu er det Texas Hold’em og Omaha, der er de mest populære på casinoerne. Det skyldes højst sandsynligt, at der er hele fire budrunder i spillet.
Tidligere var det Stud-versionerne af spillet, der var meget populære. Da nogle af disse kun indeholdt to budrunder, overtog Texas Hold’em efterhånden førstepladsen.
Stud-versionerne adskiller sig fra Hold’em-versionerne ved, at der er en del af dine kort, der er synlige, når du spiller Stud. Det er med til at gøre, at du skal være meget mere omhyggelig med at bluffe, da dine modspillere jo kan se en del af dine kort.
Tidligere var Baccarat et spil, der kun var for de rige og berømte. Indsatserne på spillet var enorme, og det blev spillet i et særligt rum, der var adskilt fra resten af casinoet med et forhæng. Det gjorde, at de almindelige mennesker kun lige kunne få et glimt af, hvad der skete ved Baccaratbordet, når der var nogle, der gik ind og ud af forhænget.
I dag er det dog ikke længere sådan. På nettet er der ikke noget forhæng at trække for, og du kan finde Baccaratspil, hvor du ikke behøver at satse særligt mange penge. Det er med til at gøre, at du kan spille, lige meget hvor lidt eller hvor mange penge du vil satse. Dermed er spillet i dag blevet for alle.
I Baccarat er der to spillere, der har rollen som henholdsvis banken og spilleren. Der kan dog være mange flere, der spiller omkring bordet, da du spiller om, om du tror, at det er banken eller spilleren, der vinder.
Både banken og spilleren spiller efter nogle fastlagte regler. Hvis spilleren, der er banken, gerne vil spille på, at spilleren vinder, kan denne altså sagtens gøre det – uden at det er snyd, og uden at vedkommede har mulighed for at spille sine kort, så spilleren får en fordel.