Sudokuer er med til at holde hjernen skarp
Holder du af at udfordre dig selv med en sudoku, kan du glæde dig over, at de er med til at holde din hjerne skarp. Undersøgelser viser nemlig, at når du bliver ved med at udfordre din hjerne – for eksempel ved at blive ved med at prøve at løse sværere og sværere sudokuer – vil du kunne holde den skarp i længere tid. Alles hjerner bliver med alderen langsommere. Men hvis du udfordrer din hjerne, kan du udskyde, hvornår den begynder at blive langsom.
Det er aldrig for sent for dig at gå i gang med at løse sudokuer. Der findes nogle på begynderniveau, som du kan starte med. Derefter kan du arbejde dig opad i sværhedsgraderne. Det er vigtigt, at du bliver ved med at udfordre dig selv med sværere og sværere sudokuer. Hvis du står stille på et niveau, får du ikke glæde af, at du udfordrer din hjerne. For hvis det ikke er lidt svært for dig, så er det jo bare en leg – og det er altså desværre ikke nok til, at du kan holde hjernen skarp.
Få dit barn i gang med sudoku
Fordi det er så godt for hjernen at løse sudokuer, er det også en god ide, at du sørger for at få dit barn i gang med det. Når du selv har knækket koden til at løse opgaverne, kan du derfor lære det videre til dit barn. Det er med til at gøre, at han eller hun også vil kunne udfordre sig selv.
Sudokuer kræver meget tålmodighed for at finde frem til den rette løsning. Tålmodighed er netop noget, som dit barn kommer til at have meget brug for fremover. Det kræver for eksempel tålmodighed at løse skoleopgaver, og det kræver også tålmodighed at udføre mange former for arbejde på arbejdsmarkedet. Det er derfor en rigtig god egenskab at have.
Der findes sudokuer, der er meget nemme. Det kan for eksempel sudokuer, hvor der er færre felter og færre tal at holde styr på. Dermed kan dit barn nemmere komme i gang og forstå principperne.
Sudokuens historie
Fordi navnet er japansk, er naturligt nok mange, der tror, at sudokuen stammer fra Japan. Det er dog ikke helt tilfældet. Sudokuen er skabt på baggrund af en schweizisk matetikers opfindelse i 1783. Leonhard Euler skabte den latinske kvadrant, hvor tallene fra 1-9 skal optræde en gang i hver række både horisontalt og vertikalt.
I 1970’erne blev kvadranten trykt i et amerikansk krydsordsblad. I 1980’erne kom den til Japan og fik den form, som vi kender i dag. For eksempel med inddelingen i de ni kasser. Det var også i Japan, at sudokuen fik sit navn, der er en sammensætning af ordene for tal og alene.
Først i 2004 blev den udbredt til resten af verden. I 1997 havde en newzealænder set sudokuen i en japansk avis. Han brugte derefter syv år på at udvikle et computerprogram, der kunne skabe sudokuer. I 2004 solgte han det til den store avis The Times i London, og kun nogle måneder efter dukkede den første op i Danmark.
