Blackjack er et sjovt casinospil, hvor dine muligheder for at vinde naturligt er høje. Du kan dog gøre dem endnu bedre, hvis du lægger den rette strategi. Lige meget om du spiller om penge, eller om du bare spiller for sjov, er det jo rart at vinde. Derfor kan den rette strategi hjælpe dig.
Der findes en række forskellige Blackjack strategier. Det er både strategier for, hvordan du skal satse dine penge, hvis du spiller om penge, men også om hvornår du skal splitte, hitte, stå og fordoble din indsats.
I starten kan det virke forvirrende med de mange forskellige strategier – og du er jo slet ikke forpligtet til at spille efter dem. De strategier, som vi nævner her, er udelukkende gode råd til dig om, hvordan du kan øge din sandsynlighed for at vinde.
Når du spiller om penge, bør du altid have gjort det klart, hvor meget du har lyst til at spille om. Der er jo en risiko for, at du kommer til at tabe det hele. Derfor er det rigtig ærgerligt, hvis du har satset mere, end du faktisk havde råd til.
Derudover kan du også lægge en strategi for, hvordan du gerne vil satse dine penge. En af disse strategier hedder Mormor-systemet. Det går ud på, at du forøger din indsats hver gang, du vinder, mens du mindsker den hver gang, du taber. Det kan være med til at regulere, hvor mange penge du kommer til at bruge på spillet.
Hvis du for eksempel har satset 20 kroner, bør du hæve bettet til 40 kroner, hvis du vinder, og til 60 kroner, hvis du vinder igen. Sådan fortsætter du med at hæve. Omvendt skal du gå tilbage til at bette 20 kroner, hvis du har tabt.
I Blackjack er det afgørende, at du ved, hvornår du skal hitte, og hvornår du skal stå. Du taber i klassisk Blackjack, hvis dine kort har en værdi på over 21. Derfor bør du stå, når sandsynligheden for, at du kommer over 21, er for stor. Men hvornår er den så det?
I følge den generelle strategi bør du hitte, så længe du har en blød 17 eller derunder. Har du over det, bør du stå. En blød 17 består af et es og et eller flere kort, der til sammen giver 6. Esset kan både gælde for 1 og 11. Hvis du får et højt kort næste gang, vil du derfor ikke komme over 21. Får du for eksempel et billedkort næste gang, vil din hånd faktisk stadig kun være på 17, da esset jo i det tilfælde bare vil gælde for 1.
Omvendt skal du stå, hvis du har en hård 17 eller derover. En hård 17 er en hånd, hvor du ikke har et es, men har andre kort, der til sammen giver værdien 17.
Det er vigtigt, at du har lagt en strategi for, hvornår du vil dele dine kort op, og hvornår du skal holde dem samlet. Der er nogle generelle strategier for, hvornår du bør dele, og hvornår du ikke bør.
Du bør altid dele din hånd op i to hænder, hvis du har to ottere, to niere eller to esser. Har du to ottere eller to niere er begrundelsen den samme: De to kort til sammen giver en hånd, der er så høj, at din risiko for at komme over 21 er høj, hvis du får et kort mere. Omvendt er det ikke en hånd, der er så høj, at du kan være sikker på at vinde over dealeren med den.
Har du to esser, er grunden til, at du bør skille dem ad, at det vil give dig to gode hænder. Essernes fleksibilitet gør, at du kan tage mange kort, hvis du har brug for det. Omvendt kan du også bare nøjes med et, hvis du er heldig: nemlig et billedkort eller en 10’er, så du har Blackjack.
Omvendt er der også nogle kort, som du ikke bør skille ad. Det drejer sig om 5’ere og 10’ere og billedkort. At skille 5’erne ad vil give dig to hænder med meget lave kort. Det vil derfor være svært for dig at vinde på nogen af hænderne.
Hvis du omvendt har to 10’ere eller to billedkort, har du en virkelig god hånd, når du holder dem samlet. Den kan i mange tilfælde være så god, at du kan vinde over dealeren med den.
For de andre kort gælder, at det er meget op til dig, hvilken strategi du vil lægge for, hvornår du skal dele din hånd op.
Har dealeren et es liggende som sit åbne kort, har du mulighed for at købe en forsikring. Den sikrer dig, at du får en gevinst, hvis dealeren får blackjack.
Forsikringen skal være på halvdelen af det, som du har lagt i bet. Har du bettet 20 kroner, skal forsikringen altså være på 10 kroner. Det kan lyde som småpenge, men sandsynligheden for, at dealeren får blackjack, er faktisk ret lille – også selvom vedkommende har et es. Derfor vil det i langt de fleste tilfælde være penge ud af vinduet.
Der er dog nogle, der godt kan lide forsikringen, fordi den giver dem mulighed for at vinde, selvom de jo egentlig taber. Det er også en helt legitim grund til at bruge forsikringen, men fra et strategisk perspektiv giver det faktisk ikke mening for dig at gøre det.
Når du selv har et es, bør du dog satse på det. Derfor bør du fordoble din indsats, når du har mulighed for det. Esset er et virkelig godt kort, hvorfor det giver mening at satse på det. Specielt fordi du kan bestemme, hvordan du vil spille dine kort i modsætning til dealeren, der skal spille efter nogle fastlagte regler.