Forstå de komplicerede regler til Oxford Stud Poker

Oxford Stud Poker er ikke en af de mest populære former for poker. Det er der en meget vigtig grund til: Reglerne er forholdsvis komplicerede, og der er derfor mange, der ikke vil bruge tiden på at sætte sig ind i spillet. Det er dog ærgerligt for dem, for når du kan reglerne til spillet, er det et sjovt spil, hvor du virkelig bliver udfordret til det yderste – og det er jo det, som mange pokerspillere søger.

Selvom spillet hedder “stud” adskiller det sig fra andre stud-spil ved at være en hybrid mellem et stud-spil og et fællesspil. Det er noget af det, der har gjort, at mange har svært ved helt at greje reglerne. Men de er faktisk ikke så komplicerede, når du har spillet Oxford Stud Poker et par gange.

Sådan spiller du Oxford Stud Poker

Oxford Stud Poker består af fire budrunder, hvori du får mulighed for at bruge i alt syv kort til at skabe den bedste pokerhånd med fem kort.

I første budrunde starter alle spillerne med at få tre kort. De to har du på hånden, mens det tredje ligger på bordet med billedsiden opad. Du må ikke selv bestemme, hvilket kort der skal ligge på bordet, og hvilket du vil have på hånden. Kortene bliver dealet på den måde. Derefter skal den spiller med det laveste åbne kort starte budrunden.

I anden budrunde bliver der lagt to åbne fælleskort på bordet. Nu og fremover er det den spiller, der har de bedste kort, der starter budrunden. De bedste kort er set udfra spillerens personlige åbne kort og det fælles åbne kort, der ligger på bordet. Har en spiller en konge og en anden en syver, som deres personlige åbne kort, mens der ligger en syver og en tier som åbne fælleskort, er det personen med syveren, der starter budrunden, da denne har et par syvere.

I tredje budrunde får hver spiller et nyt personligt åbent kort, og der bliver igen placeret bets.

I den fjerde og sidste budrunde bliver der lagt et tredje åbent fælleskort og placeret bets. Nu skal du finde frem til den bedste hånd med fem kort ud fra de syv kort, som du har til rådighed: De to, du sidder med på hånden, dine to åbne personlige kort og de tre fælleskort, der ligger på bordet. Når du har gjort det, viser du dine kort til de andre spillere, og vinderen bliver fundet.

Emilie Ann Jacobsen

Share
Published by
Emilie Ann Jacobsen

Recent Posts

Forskel på casino på nettet og i det fysiske liv

Dette er ikke et indlæg, der skal forsøge at overtale dig til at vælge den…

5 år ago

Casino og spil gennem tiden

Vi kan af gode grunde ikke nå at komme i dybden med al beskrivelse af…

5 år ago

Sudokuer er med til at holde hjernen skarp

Holder du af at udfordre dig selv med en sudoku, kan du glæde dig over,…

5 år ago

Alt hvad du har brug for at vide om krydsord

Krydsord er sjove og udfordrende for dig at løse. Det er en god måde for…

5 år ago

De tre mest almindelige casino kortspil

Casino kortspil har det til fælles, at det alle er spil, hvor du selv har…

6 år ago

Sådan kommer du i gang med at spille på baseball

Baseball er ikke slået så meget igennem herhjemme i Danmark. Her spiller vi mest rundboldt…

6 år ago